Klokken er 09:58 og jeg står og venter på at løbet bliver sat i gang. I ugerne op til det her løb, har jeg tænkt en masse tanker; har jeg nu trænet nok? Er jeg virkelig klar til at løbe de her 160km med 6600 højdemeter i Bornholms barske natur? Hvad nu hvis jeg ikke er mental klar, og hvad nu hvis min taktik for løbet er helt forkert og jeg ikke kan gennemføre? Dette er et stort delmål, som betyder rigtig meget for mig. Fordi, hvis jeg ikke kan gennemføre løbet, så bliver det stort set umuligt at gennemføre mit Alpe d’huez projekt som er det alt overskyggende løb for 2017.

Men lige nu er der fuld fokus og jeg er en smule rastløs. Der er helt stille og jeg kan tydeligt høre mit åndedræt og med et – START! Løbet bliver sat i gang og nu handler det kun om at løbe. FEDT! Jeg smiler og glæder mig over at jeg endelig står her efter flere måneders intensiv træning. Vi starter med en prolog af 2 runder omkring Opal søen, som er 2km før vi bliver sendt ud på den første af i alt 6 omgange á 26km. Der er 2 depoter på ruten, et hoveddepot ved start/mål hvor jeg har mit grej (pandelampe, tøj mm.) og hvor der også er diverse energi produkter, vand og mad. Det andet depot er ca. halvvejs på ruten og har også væske samt lidt snacks. Nå men de to første omgange går godt og jeg løber og snakker med flere af løberne, men finder hurtig ind i en god rytme og gør følgeskab med nogle hyggelige gutter fra TIF (løbeklub på Bornholm). Vi snakker om vores løbeerfaringer, tidligere løb og ting i den dur. Det er en af de helt store fordele, når man ikke løber efter en hurtig tid eller placering, så er der tid til den slags. Jeg vil dog gerne lige afsløre, at jeg havde et håb om at løbe en god tid og få et bæltespænde (det får man hvis løbet gennemføres under 27 timer) – men mit mål var at gennemføre og føle overskud, så det var ikke et race. Der skulle være plads til at mærke efter om hvordan kroppen havde det, om nødvendigt justere på taktikken, gøre sig nogen erfaringer og fremfor alt bare nyde det. Der skulle også tages billeder og laves live opdateringer undervejs, men når det så er sagt, ville det være et kæmpe rygstød at få med på vejen.

Undervejs på tredje omgang bliver min løbemakker og jeg enige om af skilles og jeg løber alene derfra. Naturen er noget helt specielt på Bornolm og vi løber i det nordlige Bornholm med udsigt over Østersøen. På stier med klipper og man løber forbi Hammershus til Jons kapel, hvor man tager trapperne ned og ringer med klokken og op igen, hvor det andet depot er placeret. Her fylder jeg væske på igen og tænder for min pandelampe, imens jeg nyder synet af en helt fantastisk solnedgang. På det tidspunkt har jeg vel løbet omkring 70-75km og 3000hhm og jeg kan godt mærke at mit overskud langsomt er ved at rinde ud. Da jeg ankommer til hoveddepotet, har jeg løbet i ca. 12 timer og det er blevet mørkt udenfor. Vinden er heldigvis begyndt af lægge sig efter en dag med 6-8 sekund meter vind, overskyet og 1-2 mm små regn.

Min mentale værktøjskasse blev taget frem og jeg fokuserede nu på at det var den næste sidste omgang og at nu stod solen snart op og det ville helt sikkert give mig en masse god energi og vejrprognosen sagde at det ville blive sol og at det var nu løbet for alvor gik i gang, nu skulle jeg se om jeg kunne stå distancen. Femte omgang var benhård, de knap 110km med + 4000hhm kunne mærkes og det er nu viljen og fysikken for alvor skulle stå sin prøve, så jeg kløede på og glædede mig over at det var næstsidste omgang.

Da solen stod op, var det ligesom at jeg fik fornyet energi og tænkte, at det her bliver sku ikke bedre. Jeg var i total zen mode og i ét med naturen og jeg mærkede underlaget som jeg løb på, duften af naturen, min krop som arbejdede og varmen fra vel nok en af de smukkeste solopgange jeg har set. Jeg ankom til depotet igen og nu var der kun positive tanker, tøjet blev skiftet fra lange tights, jakke og pandelampe mm. Til shorts, T-shirt og solbriller, YEAR BABY! Jeg er sulten, så jeg nappede igen lidt af verdens bedste pasta + kødsovs ;o) og kiggede på uret. Små 22 timer og der var lidt over 5 timer til at nå bæltespændet. Et øjeblik overvejede jeg at bare løbe og nyde den sidste omgang…ja, altså et øjeblik! Nu skulle jeg fandeme have det bæltespænde tænkte jeg og løb ud på sjette og sidste omgang. Benene, kroppen og hovedet var træt, men tanken om at få fingrene i det bæltespænde, motiverede mig til at blive ved med at presse på. Ca. 15km inde i omgangen, kiggede jeg på uret og det så sku rigtig fornuftigt ud, så jeg sænkede farten lidt og forsøgte at nyde det sidste stykke, selvom det var svært.

Måske skal jeg lige forklare det, men jeg vidste godt at jeg på det tidspunkt nok skulle gennemføre og at det var et spørgsmål om tid, før jeg var i mål og ville få noget koldt af drikke og tænke tilbage på det man lige havde været igennem. Jeg nød det måske lige en tand for meget og blev lidt træt, så jeg måtte sige til mig selv at jo hurtigere jeg bevægede mig, jo hurtigere kunne jeg komme i mål og kan slappe af. Den sidste kilometer indtil mål, føles som om jeg fløj og da jeg kom i mål, var det i høj solskin, til musik og masser af glade mennesker. Jeg fik en medalje om halsen for at have gennemført løbet og samtidig også et bæltespænde i hånden, og lige der føltes det som om alt gik op i en højere enhed. Jeg sluttede løbet som nr. 5 i tiden, 26:48:13.