BOM! BANG, bang… Min søvn bliver pludselig afbrudt af en masse larm. Det lyder som om jeg er vågnet midt i en krigszone. UD, UD! Bliver der råbt imens hætteklædte mænd løber rundt i sovesalen og hiver os udenfor og over i samlingssalen, hvor vi kort får instruktioner fra instruktør Rat.

Vi går op i lastbilerne og så kører vi og jeg sidder ved siden af min bunk buddy som er nr. 9, Peter. Der er ikke lukket til i lastbilen som der ellers plejer at være når vi kører, men i dag kan vi se ud imens vi kører.

Jeg vil godt indrømme at jeg var sku noget slukket den morgen, KÆFT jeg var træt! Nå, men da vi kører forbi -det vi ihvertfald tror er- grusgraven, ånder nr. 9 og jeg lettet op. Jeg tror vi begge er godt trætte, i hvert fald begynder vi at joke helt vildt om grusgraven, ”Hvis jeg en dag kommer til mange penge så køber jeg sku den grusgrav og jævner den med jorden”. I den dur. Det var sku godt at få gang i lattermusklerne oven på den morgenvækning.

Da vi stopper, er vi ankommet til en strand. Her får vi alle besked på at tage en vanddunk på ca. 25 kilo og en sten med ned på stranden. SUPER! Da vi går afsted med vores dunk og sten, kan jeg se chaufførerne smiler og griner, imens de kigger og peger på os. Hvad nu, tænker jeg bare.

Som man også ser i fjernsynet, tager vi en løbetur på stranden og fortsætter derefter ude i havet, hvor vi fortsætter med at lave belønninger.

En af mange udfordringer vi var igennem. Foto af Lars E. Andreasen / TV 2

DET VAR KOLDT!!! Det man ikke har fået af vide eller ser på tv, er at vi skal lære et nyt vers hver dag af ”I østen stiger solen op” dag 1 = første vers, dag 2 = 1+2 vers osv. Det kunne instruktørerne bede os om at synge, når som helst de synes vi skulle. Efter vores lille skønsang ude i vandet, får vi besked på at sætte os ned. Imens begynder instruktør Rat af rose os for at have gjort det godt indtil nu og henter fandme en kasse filur is og ”belønner” os én efter én med en filur og siger vi SKAL spise den. Der sidder vi så, 14 raske gutter, en efterårsmorgenstund i havet med vand til livet og spiser en filur is og ser solen stå op. Det var fandeme specielt! Jeg kigger ind på stranden og ser vores chaufførerer skraldgrine og jeg kan sku godt forstå dem. Det må sku have set sjovt ud! Det som jeg dog bedst husker fra den morgen, er dog nr. 3, Marius’s spørgsmål til Rat. Da vi spiser isen er der helt stille og så siger nr. 3 lige pludselig ”Må vi godt få 2 iz? Jeg aelzker iz!” spurgte han med sin sin helt fantastiske østeuropæiske accent og alle bryder ud i latter. ALLE! Inklusiv instruktørene, som dog forsøger at skjule det. TAK Marius, det var fandme priceless!

Foto af Lars E. Andreasen / TV 2

Da vi kører fra stranden, er vi pisse våde efter vores lille morgen dukkert. Vi fryser alle sammen som en i helvede og derfor laver vi en klynge inde i lastbilen for at holde os varme. Det hjalp helt vildt, men jeg gad godt vide hvad folk tænkte som så os den morgen på vej til arbejde, haha…

Da lastbilen igen stopper, er vi i en skov. Vi får vores oppakning og får besked på at følge instruktør Erik. Som man ser i fjernsynet sidder vi i en rundkreds og får varmen med en sprittablet og får en lille pause fra kulden for en stund. Vi spørger Erik om hans tid i Siriuspatruljen, Jægerkorpset og alt muligt. Det var rart med en pause oppe i hovedet og jeg nød det virkelig.

Bagefter blev vi opdelt i 2 patruljer, hvor vi fik af vide, at vi skulle mødes med en agent. Da vi ser agenten bliver vi i samme moment angrebet. Der var ingen af os som vidste hvad vi skulle gøre, så vi løb rundt og vidste ikke hvad vi skulle gøre. Fanget blev vi ført op i lastbilen. Der sad vi så i noget som følges som meget lang tid. Da vi blev fanget, fik vi trukket sorte hætter over hovedet og hænderne lukket sammen med strips, så det var ikke videre behageligt.

Da vi igen får fjernet hætten og åbner øjnene, ser jeg at vi står på en lystbådehavn foran en lastbil. På lastbilen ligner det at der en hjemmelavet vippe, som stikker ud fra bagenden af lastbilen og ud over vandet ved havnekanten. Velkommen til selvtillidsprøve á la ”død mand baglæns”. Jeg frøs helt vildt imens instruktør Rat viste os øvelsen. Jeg har ingen problemer med højder eller vand, så jeg tænkte bare på at få øvelsen overstået, så vi forhåbentlig kunne komme videre i teksten og få varmen igen. Jeg blev dog lidt nervøs da jeg så en af de andre lande lidt på maven og da det blev min tur var der sku også liiiidt lang ned da jeg først stod på vippen, men ned det kom jeg. Desværre måtte nr. 19 David aflevere sit armbind her, da han ikke kunne udføre opgaven pga. sin frygt for højder.

Foto af Lars E. Andreasen / TV 2

Efter øvelsen kom vi heldigvis tilbage til basen og et varmt bad. Arhhh. Fuuuuck det var dejligt.

Jeg tror ikke der var nogen som ikke nød at få et varmt bad eller noget tørt tøj på den dag.

Det næste vi får afvide, er at vi skal gå ind i spisesalen og medbringe den tandbeskytter som vi skulle lave aftenen forinden og afvente yderligere instrukser.

Jeg var den første som blev hentet af instruktør Erik. Jeg var lidt nervøs vil jeg gerne indrømme. Hvad fanden skulle vi bruge den tandbeskytter til? Jeg bliv ført ind til instruktør Rat, som siger jeg skal tage min tandbeskytter i munden og iføre mig skridtbeskytter, hjelm og kamphandsker som ligger ved siden af mig og lave 30 burbies. Herefter fik jeg en plastikspand over hovedet og med ordene ”kamp er ikke altid den rigtige løsning” eller noget i den dur blev jeg ført ind i et rum. ”Mit hjerte banker”. I samme sekund som plastikspanden ryger af, får jeg én på kassen. BUM! Jeg ryster slaget af mig og ser op. Instruktør Magnus står foran mig, 100 kg ren ondskab kigger mig direkte ind i øjenene og klar på at vi skal slås. Bagved ham står en anden instruktør og piloten (fra bære øvelsen dagen forinden) som ligger på gulvet. ”Hvad fanden skal jeg gøre her, tænker jeg? Først bokse mig igennem instruktør Magnus og få fat i piloten og så ud igen. Det er planen – det gør jeg”. Jeg tager kampen op med Magnus og får bokset mig igennem ned til piloten og ser ham som stod ved piloten gå ud af en dør i den anden ende. ”Hvad nu, lorte plan tænker jeg?” Slagene regner ned over mig og jeg får revet Magnus med ned da jeg mister balancen. Magnus er over mig igen inden jeg når at rejse mig og BÅÅÅÅÅÅÅÅÅT! Øvelsen er slut. Shiiit det var en intens oplevelse. VILDT nok!

Efter øvelsen bliver jeg sendt ind i sovesalen, så jeg ikke kan fortælle de andre noget. Én efter én kommer de andre ind i sovesalen. Tror nok vi alle sammen fik noget af en oplevelse der! Det som der sker umiddelbart efter, er noget mere lumsk. Enkelte bliver hevet ud og skal ind til en samtale. Her snakker de lidt sammen med en instruktør og bliver budt på slik, chokolade og sodavand. De bliver også tilbudt at ringe hjem. De som skulle til samtale kom naturligvis meget overrasket tilbage og fortalte hvad der lige var sket og mere vigtigt, hvad de havde fået. ”Hvornår er det min tur tænke jeg”. Jeg var efterhånden så sulten efter 4 dage med stort set ikke andet end dåsetun og Rawbits som kost til middag og/eller aften. Men jeg blev ikke kaldt ind, SUK!

Vi blev kaldt ind i samlingssalen. Instruktør Rat stod der igen med sin sorte bog. Det var tid til at nogen igen skulle ud. Det blev nr. 9 Peter, nr. 27 Mark og nr. 3 Marius der skulle hjem.

Vi er nu 10 aspiranter tilbage…